Spørg Naturvidenskaben
Log ind

Søg spørgsmål

De 5 nyeste spørgsmål
Fysik

Luftens relative fugtighed indendørs måles til fx. 73.  Udendørs m&arin...

21-08-2010
Astronomi & Rumforskning

Igen et Apollo 13 spørgsmål. Astronauterne frøs meget i kabinen, da de var n...

11-08-2010
Miljø
Jeg undrer mig over at man ikke rigtig kan stille noget op imod den seneste tids voldsomme olieudsl...
25-07-2010
Fysik
1.Jeg har undret mig over om jorden har en konstant vægt. Børn fødes, der vokse...
12-07-2010
Biologi & Bioteknologi

Phragmites australis har mærker på bladet som om de har været foldet på ...

23-06-2010

Her kan du læse alle svarene til dette spørgsmål samt hvad andre brugere har sagt om dette emne. Du kan også selv tilføje en kommentar til spørgsmålet.

Spørgsmål
Inge Spicker:

Hej

Jeg arbejder på en skiltevirksomhed og kunne godt tænke mig at vide, - hvilke af de nedenfor listede materialer er de mest miljøvenlige 

Rustfrit stål - aluminium - glas - akryl- plast laminat  - massiv træ/krydsfiner - etronit -messing - galvaniseret jern - bronze - kobber.

På forhånd tak for hjælpen

Svar
>Modtaget d. 08-12-2009 fra: Cand.scient. Nils Thorup, Cand.scient. - Grundfos DK A/S

Rigtig godt spørgsmål.

Hvad der er miljøvenligt kommer i høj grad an på, hvad materialet skal bruges til, og hvad kravene/funktionen af produktet er. Det kommer også an på, hvilke miljøeffekter du vægter højest.  Er det drivhusgasser, er det giftighed i lokalmiljøet, er det arbejdsmiljøet for dem der laver dem? Det kommer også meget an på hvordan produktets "livscyklus" er.

Jeg går ud fra, at det du tænker på her er skilte, når du nu arbejder for en skiltefabrik.

Hvis et skilt kun skal bruges indendørs f.eks. til en udstilling, og dermed har en kort levetid, ja så er det nok de lette materialer som pap, o.s.v. der er de mest rigtige, miljømæssigt set. Skal du lave vejskilte, der skal have en meget lang levetid, og skal være vejr-robust, så skal du nok over i skilte, lavet af metaller.

Bortskaffelsen har også stor betydning.  F.eks træ,  der rådner op under iltfattige forhold kan danne metan, der er en meget kraftigere drivhusgas end CO2 som der også kan dannes af træ, hvis der er ilt til stede.

Metaller, der ender i naturen kan have en lokal gifteffekt, hvorimod, hvis det genbruges kan det fortrænge produktionen af nye råvarer, o.s.v.

Så der kan være mange forskellige materialer der er miljørigtige, alt efter formålet med skiltet er. For at svare fornuftigt, er det altså nødvendigt at lave en lille LivsCyklusVurderning (LCA),

Men som udgangspunkt er træ bedre end plast der er bedre end metaller. Dette er dog under forudsætning af, at materialerne behandles ordenlig, både ved fremstilling, brug og bortskaffelse, og at materialets valg ikke har betydning for produktets funktionalitet, herunder er levetiden ofte vigtig.

Håber det hjalp dig lidt, ellers må du jo vende tilbage

 

Mvh

Nils


Kommentar
Der er ingen kommentarer til dette spørgsmål
Ny Kommentar